0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Istex

Islandsk uldgarn af højeste kvalitet. De to garner Létt Lopi og Alafoss Lopi er uldgarn som du kommer til at elske. Uldgarnet fås i smukke farver afstemt med den nordiske natur. Det islandske uldgarn fra Istex er fremstillet under de bedst miljørigtige forhold til gavn for alle. Uldgarnet fra Istex er ubehandlet og indeholder lanolin.  

Létt Lopi og Alafoss Lopi er særdeles velegnede, hvis du ønsker at filte, så du kan lave de dejligste hjemmesko, huer, tasker osv. 

Under de enkelte produkter kan du læse om garnets egenskaber og en produktbeskrivelse. Du finder også gratis strikkeopskrifter fra Järbo Garn. 


 

Létt Lopi fra Istex

Uldgarnet fra Istex er den tyndest spundne af de to garner, vi fører i shoppen. Du kan anvende Létt Lopi til rigtig mange strikkeopskrifter og hækleopskrifter. Létt Lopi er nem og god at arbejde med, og den glider nemt på strikkepindene. Uldgarnet Létt Lopi er ubehandlet og kan derfor godt kradse lidt, men det har ikke den store betydning, da det du strikker eller hækler i Létt Lopi typiskLétt Lopi fra Istex - Slægtningen vil være noget man bærer over en anden bluse, fx. en skjorte eller en bomuldsbluse. 

Létt Lopi er meget velegnet når du skal strikke en varm trøje. Garnets egenskaber gør, at den er ekstrem isolerende og varm på en kold dag. Ubehandlet uld har også den fordel, at den er vandafvisende, og du vil derfor ikke blive våd, hvis du er ude i en lettere regnbyge eller i fugtigt vejr.

Hvis du vælger at strikke i Létt Lopi fra Istex behøver du heller ikke at vaske dine trøjer, sjaler eller hue ofte. Du kan nøjes med at hænge dit tøj ud til luftning, da ulden også er selvrensende. Du kan også give din trøje en tur i fryseren, så er den så god som ny. 


Strikkeopskrifter til Létt Lopi

På Järbo Garns hjemmeside finder du en lang række strikkeopskrifterpå Létt Lopi, som er gratis - du kan også anvende de strikkeopskrifter, der er til garnet Maya, da de to garner har samme strikkefasthed. Hos Fru Hyasinth har vi strikket "Slægtningen" af Pia Hernø i Létt Lopi - en ultra lækker poncho, som ikke alene er super flot, men også nem at strikke. Du finder strikkeopskriften på "Slægtningen" her

Létt Lopi strikkes på pind 4,5 pg fås i 50 gr. nøgler. Garnet har en løbelængde på ca 100 m. 


Alafoss Lopi fra Istex

Helt klart en af yndlingsgarnerne fra Fru Hyasinth. Alafoss Lopi fra Istex har samme smukke tekstur som Létt Lopi bare i en tykkere spundet udgave. De smukke farver, som er afstemt med den nordiske natur er grundlaget for farvepaletten for Alafoss Lopi. Uldgarnet er ubehandlet og kan som Létt Lopi godt kradse lidt - det hjælper dog efter en tur i fryseren eller hvis det strikkede bliver skyllet op med hårbalsam. Du kan helt sikkert holde varmen i en trøje strikket i Alafoss Lopi.

Det eksklusive uld holder på varmen og er vandafvisende og smudsafvisende. Det betyder, at du ikke bliver våd af en tur i let regn, og at du nemt kan friske din sweater op ved blot at hænge den udenfor eller ved at smide den en tur i fryseren. 

Alafoss Lopi fra Istex
Strikkeopskrifter til Alafoss Lopi

Brug pind 6-7 til at strikke i Alafoss Lopi. Det er altid en rigtig god ide at lave en strikkeprøve, så du er sikker på, at din trøje får den rigtige størrelse. Du kan bruge de gratis strikkeopskrifter fra Järbo Garn fra Molly, Luva og Ronja til at strikke i Alafoss Lopi. De har alle samme strikkefasthed. 

Hos Fru Hyasinth elsker vi bare strikkeopskrifterne fra Pia Hernø. Den flotte "Arvingen" er strikket i Alafoss Lopi fra Istex. Modellen stammer fra TV-serien Arvingerne, hvor Gro bar den i en af afsnittene. Den er supernem at strikke og du får en poncho, du bare har lyst til at bo i. 

Alafoss Lopi strikkes på pind 6-7 og fås i 100 gr. nøgler. Hvert nøgle har en løbelængde på ca 100 m. 


Filtning af Alafoss Lopi og Létt Lopi

Filtede hjemmeskoBegge garner er yderst velegnede til at filte eller valke. Da garnet er ubehandlet filter det nemt. Når du vil filte fx. et par hjemmesko skal du strikke på oversize pinde, så du får et meget, meget løst udtryk.

Det strikkede eller hæklede skal herefter i vaskemaskinen ved 60 grader gerne sammen med et par cowboybukser. Medens det filtede stadig er vådt, skal de laves i facon, så det hjemmefutterne fx passer til dine fødder. Det filtede skal tørre langsomt op - evt med avispapir i. Vi har naturligvis en gratis strikkeopskrift på filtede hjemmesko i shoppen. 

 

   
designskabelon af bangsoe.com