0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Strikkeopskrifter og hækleopskrifter

Hos Fru Hyasinth vil vi gerne inspirere dig til dit næste strikke- eller hækleprojekt. Vi har rigtig mange opskrifter som er gratis og enkelte, du skal betale for. Gå på opdagelse i de mange strikkeopskrifter og hækleopskrifter, og hvis du har brug for vejledning til køb af garn så smid en mail på info@fruhyasinth.dk eller ring på 93861630 - så skal vi gøre, hvad vi kan for at hjælpe.

Vi har lagt de nyeste strikkeopskrifter og hækleopskrifter fra Mayflower og Järbo Garn op, så du kan se hvilke designs, der er inde for tiden. Samtidig giver vi dig også direkte adgang til de store databaser fra Mayflower og Järbo Garn. Du kan søge mellem strikkeopskrifter og hækleopskrifter og tilpasse din søgning på fx garntype, strikkefasthed, teknikker, model, baby, børn, dame osv. 

Järbo Garn har sin egen YouTube kanal, hvor du kan finde hjælp til teknikker. Du finder kanalen her

 

Check strikkefastheden

Hvis du vælger et andet garn end strikkeopskriften foreslår er det vigtigt, at du checker strikkefastheden og ser på garnets løbelængde. Du kan godt opleve, at garn som har samme strikkefasthed har forskellig løbelængde. Selv om du vælger det samme garn, som strikkeopskriften foreslår, er det alligevel en rigtig god ide at checke strikkefastheden. 

Hvordan gør man så det? Der er på banderolen angivet fx. 10 x 10 cm = 20 m 27 r str. 4. Du skal slå 20 masker op og strikke 27 rækker. Hvis dette arbejde måler 10 x 10 cm passer det. Hvis arbejdet fx måler 9,5 x 9,5 skal du strikke på en tykkere pind. Hvis arbejdet måler fx 10,5 x 10,5 skal du strikke på en tyndere pind. Alternativt kan du også gå en størrelse op eller ned. 

 

Hvilken størrelse skal jeg vælge?

Det er jo svært at sige, hvad en størrelse M dame er, da det også afhænger meget af strikkemodellens design. Du kan se Järbo Garns Størrelsesguide her, så du kan se hvilken størrelse du skal strikke, for at modellen passer. I Mayflowes strikkeopskrifter er målene for størrelserne angivet. 
 

Keeping up

Der kommer hele tiden nye til, så det er en god idé at følge os på facebook https://www.facebook.com/fruhyasinth/ eller instagram #fruhyasinth.

Du kan også kigge under bøger for at finde inspiration. Vi har et bredt udvalg af strikkebøger og hæklebøger til både rutinerede og nybegyndere.

   
designskabelon af bangsoe.com