0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast din søgning
 
18. marts 2017

Zpagetti

Med Zpagetti har du uanede muligheder for at sætte et særligt præg på din boligindretning. Det er kun din fantasi og kreativitet der sætter grænser for, hvad du vil strikke eller hækle i dette helt unikke stofgarn. 


Hvad er Zpagetti?

Zpagetti Hoooked vintagerosaZpagetti er overskudsstof fra tekstilindustrien og består af 98% restproduktion og 2% andre fibre. Zpagetti er således bomuldsstof i meget lange baner, og da det er overskudsproduktion fra nuværende tekstilproduktion, kan du altid få farver, som er moderne lige nu. Når du bestiller Zpagetti fra Hoooked, kan du se på billedet, at der er angivet 3 ruller - det er fordi farveskalaen varierer i et mindre spektrum. Du kan derfor ikke altid være sikker på, at du kan få den samme farve eller 2 ruller af samme farve. Vi hjælper naturligvis altid med at opfylde dine ønsker, så du får de farver, der passer til dit hjem. Du kan finde alle de forskellige farver i Zpagetti fra Hoooked her


Hvilken hæklenål eller strikkepinde skal jeg vælge til Zpagetti?

Zpagetti er tykt, og du skal vælge strikkepinde eller hæklenåle der svarer til str. 10 eller 12, hvis du vil overholde strikke- eller hæklefasthederne, som er angivet i opskrifterne. Når du hækler eller strikker, går det ikke så hurtigt som normalt - men til gengæld, når du ret langt. Du skal være opmærksom på, at det ikke bliver for stramt og krampagtigt, når du sidder med så tykt stofgarn og hæklenål. Fru Hyasinth anbefaler, at du anvender en hæklenål fra Hoooked, som er specielt designet til at hækle i Zpagetti. 


Hvordan skal Zpagetti behandles?

Hoooked som producerer Zpagetti anbefaler, at man vasker det i hånden og tørrer fladt. Det kan godt virke ganske uoverskueligt, hvis man står med en hundekurv eller en bademåtte. Hos Fru Hyasinth har vi altid vasket Zpagetti i maskinen ved 30 grader - og det er der ikke sket noget ved. Det er faktisk sådan, at de fleste tekstiler har bedst af at blive vasket i maskinen, da det med de moderne vaskemaskiner er langt mere skånsomt med maskinvask end en skrubbetur i hånden. 

 


Hvad kan jeg strikke eller hækle i Zpagetti?

Taske ZpagettiDu kan finde en lang række opskrifter på ting strikket og hæklet i Zpagetti via opskrifter eller links under opskrifter. Du kan også med udgangspunkt i disse opskrifter udvikle dine egne - har du en yndligshækleopskrift på en dækkeserviet, kan du hækle den i Zpagetti og få en bademåtte ud af det - det er kun dimentionerne, der gør forskellen. Med Zpagetti fra Hoooked har du mulighed for at sætte dit helt eget præg på en unik boligindretning. 


Grydelapper i Zpagetti

Du kan hækle eller strikke grydelapper i Zpagetti og af et nøgle får du 4 store eller 5 mindre grydelapper. Grydelapper hæklet eller strikket i Zpagetti bliver rigtig tykke og kan modstå varme gryder og varme bageplader. Du kan finde opskrifter på grydelapperne her. 


Badeværelsesmåtte i Zpagetti

Har du et hvidt eller måske sort/gråt badeværelse har du rigtig mulighed for at sætte farver på din badeværelsesmåtte ved at hækle i mange farver. Er dit badeværelse derimod et afKarls Tæppe Lutter Idyl de fede fra 70'erne kan du skabe ro med en bademåtte hæklet i en enkelt farve. Järbo Garn og Hoooked har udviklet en hækleopskrift på en bademåtte - ensfarvet eller multicolour - du bestemmer. 


Tæppe i Zpagetti

Vi elsker bare Karls Gulvtæppe fra Lutter Idyl - nem opskrift og i et lækkert farvespil. Du kan hækle tæppet til dit barns værelse eller bruge det under et mindre sofabord eller som fedt interiør til dit soveværelse. Du kan finde opskriften på Karls Gulvtæppe fra Lutter Idyl her. 


Kurv i Zpagetti

kurv ZpagettiZpagetti fra Hoooked er helt perfekt, hvis du vil skabe smukke kurve. Alt efter størrelse kan du hækle eller strikke en hundekurv, strikkekurv, kurve til badeværelset til klude, perfume eller babyting. Til køkkenet kan du hækle kurve i Zpagetti til frugt, krydderier eller opbevaring af nøgler, pung eller lignende. 


Er du inspireret af Zpagetti?

Så er det bare med at komme igang - vi har rigtig mange farver at vælge imellem - har du spørgsmål til Zpagetti eller vil du vide hvilke nuancer, vi har på lager lige nu, så smid en mail på info@fruhyasinth.dk med dit telefonnummer, så sender vi billeder til dig. 
 

Karls tæppe Lutter Idyl

Relaterede artikler:

designskabelon af bangsoe.com