0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Tilbehør 

Knit Pro, Järbo Garn og Hoooked er leverandører til Fru Hyasinth. Med vores udvalg af strikkepinde og hæklenåle er du sikker på at få det bedste værktøj til strik eller hækling. Vælg mellem strømpepinde, udskiftelige rundpinde, wirer og hæklenåle. Du skal være kræsen, når du vælger strikkepinde eller hæklenåle, for de er lige så vigtige for et godt resultat, som garnet er. Man må ikke gå ned på udstyr, og det skal være iorden. 

Du kan vælge at købe det hele enkelt, men du kan også købe vores æsker, hvor du for en rigtig god pris får alle de hæklenåle eller strikkepinde du har brug for. Alle i smarte etuier/æsker, så du kan holde styr på dine hæklenåle eller strikkepinde. 

Strikkepinde fra Knit Pro

Strikkepindene fra Knit Pro er udført i træ og udskiftelige, så du fleksibelt kan sætte en wire på i den længde, du ønsker. Strikkepinde fra Knit Pro i træ absorberer varmen, så garnet bedre glider på dine strikkepinde. Strikkepindene har en poleret finish og er ideel til alle former for garn. Strikkepindende er i letvægtsklassen, så det kun er vægten af garnet, der kan tilføre belastning. Vi fører strikkepinde fra pind 3-6,5 som enkeltpinde og wirer i længderne 50, 60, 80 og 100 cm.


Wirer til strikkepinde

Når du køber udskiftelige strikkepinde, skal du også huske at købe wirer dertil. Med forskellige længder på wirer får du størst mulig fleksibilitet med dine strikkepinde. Du kombinerer selv størrelsen på strikkepindene og længden på wirerne, så det passer til det du strikker. 

Wirerne har vi i forskellige længder og til alle wirer hører endestropper. Endestropperne bruges, hvis du vil strikke frem og tilbage, som på traditionelle strikkepinde. Endestopperen skrues fast på wirens ene ende og strikkepinden på den anden. Derved vil du ikke få vægten af garnet på dine strikkepinde - det er en rigtig god ergonomisk løsning, så du ikke belaster dine skuldre mere end nødvendigt når du strikker. 


Strømpepinde fra Knit Pro

Strømpepindene er også fra Knit Pro og fåes i størrelserne 2,5-6,5. I pakkerne i str. 2,5 og 3 er der en ekstra strikkepind med. Strømpepindene fra Knit Pro er udført i træ - de absorberer varmen, så du nemt kan strikke selvom du vælger uldgarn eller akrylgarn at strikke i. Strømpepinde bruges naturligvis til at strikke strømper med, men de er også uundværlige, hvis man strikker børnetøj eller bare til ærmerne på en trøje til en voksen. Strikkepindene er ofte nemmere at anvende, når du sidder med mindre arbejder på strømpepinde fra Knit Pro. 

Strikkepindene er ekseptionelt holdbare, så vi yder naturligvis brudgaranti, hvis du skulle være uheldig, og dine strikkepinde eller wirer går i stykker. 


Strikkepinde i sæt fra Knit Pro

Melodies of Life er et luksus sæt med udskiftelige strikkepinde og kabler til den kræsne strikker. I sættet er udskiftelige strikkepinde i størrelserne 3,5/4/4,5/5/5,5/6/7/8 samt 4 wirer: 1 x 60 cm, 2 x 80 cm og 1 x 100 cm. Derudover er der 8 endestopper, 4 kabelnøgler og et sæt wirekoblinger. Strikkepindene er udført i birketræ med en farvet laminering, som er ekstrem holdbar. Alle spidserne på strikkepindene er med zing spidser. 


Strikkepinde i sæt fra Järbo Garn

De to luksussæt Rød og Björk fra Järbo Garn er et must-have for strikkere. I de flotte æsker finder du udskiftelige strikkepinde i størrelserne 3,5/4/4,5/5/5,5/6/7/8. Der følger 4 wirer med: 1 x 60 cm, 2 x 80 cm og 1 x 100 cm. Derudover er der 8 endestopper, 4 kabelnøgler og et sæt wirekoblinger. Sættet Rød er udført i aluminium og Björk er i birk. 


Hæklenåle fra Knit Pro

Fra Knit Pro kommer de eksklusive og ergonomisk rigtige hæklenåle fra serien Waves. Alle hæklenålene er udført i metal og skaftet på hæklenålen fra Knit Pro er udført i gummi. Hæklenålen har et godt og ergonomisk greb, så du ikke får ondt i hånden af at hækle meget. Hæklenålene har forskellig farve, så du kan kende dem fra hinanden. 


Hæklenåle i sæt fra Knit Pro

Vi har også et lækkert sæt med hæklenåle fra Knit Pro - hæklenålene opbevares i en praktisk taske, så du har alle dine hæklenåle samlet et sted. I sættet fra Knit Pro er der 9 hæklenåle i størrelserne 2/2,5/3/3,5/4/4,5/5/5,5/6. Alle med ergonomisk softgreb og nål i metal. Hæklenålene har forskellig farve, så du kan kende dem fra hinanden. 

Vi fører også et sæt med hæklenåle fra Knit Pro som double end - dvs. at hver hæklenål har en nål i hver ende. Derved har du hele tiden to størrelser i hånden når du hækler. Du har heller ikke så mange hæklenåle at holde styr på. Hæklenålene med double end fra Knit Pro er udført i træ og er i størrelserne 3/3,5 - 4/4,5 - 5/5,5 - 6/6,5 og 7/8. Sættet leveres i en praktisk taske, så du altid har styr på dine hæklenåle. 


Hæklenåle fra Hoooked/Zpagettigarn

Når du skal hækle i Zpagetti skal hæklenålen være i orden. Derfor har Hoooked selv udviklet en hæklenål, som er perfekt til at arbejde med i det tykke stofgarn. Det kan være en anelse hårdt at hækle i Zpagetti, men du får hurtigt noget fra hånden og kan se resultatet. Hæklenålen er udført i plastic og har et godt greb. Vi har hæklenålen i str. 10 og 12 i shoppen. 

   
designskabelon af bangsoe.com